El-service

Hos L.V. Olsen er vi autoriseret elinstallatører, som hver dag udfører installationer og service på elinstallationer. Vi leverer altid kvalitetsarbejde, da det for os er vigtigt, at du som kunde har ro i maven med installationerne. Vi udfører arbejdet inden for de sikkerhedsmæssige krav og normer, som er gældende. Vi leverer el-service, bestående af et el-gennemtjek, til både huse, nybyggeri, om- og tilbygninger, renoveringsopgaver af både kontor, industri og bolig. 

Hvordan kan el-service forhindre ubehagelige overraskelser?

Når du køber et hus, et nybyggeri, et kontor eller du laver om- og tilbygninger er det let at antage, at alt er i perfekt stand, herunder de elektriske installationer. Det er ikke altid tilfældet, hvorfor vi ofte ser, at der kan forekomme skjulte fejl eller mangler i de elektriske systemer, som kan udvikle sig til større problemer i fremtiden. Vores autoriserede el-installatører vil inspicere alt lige fra ledninger og stikdåser til sikringer og elektriske apparater for at sikre, at alt er korrekt installeret og i god stand. Vi vil også tjekke eventuelle fejl eller mangler i henhold til gældende lovgivning og sikkerhedsstandarder ved alt lige fra nybyggeri og husrenovationer til kontorbygninger og industrielle bygninger. Du kan føle dig tryg og sikker i forhold til elinstallationerne i dit hjem med vores el-service. Vi identificerer potentielle problemer, inden de bliver store og giver dig mulighed for at adressere dem med bygherren eller sælger, før du flytter ind. 

Har du lige købt hus, eller skal du snart?

Ved huskøb eller blot når du søger boligmarkedet igennem, har du mulighed for at få en tilstandsrapport over husets stand. I denne tilstandsrapport vil der i de fleste tilfælde indgå en elinstallationsrapport over huset – denne rapport er ikke lovpligtig at have, men det er en betingelse for, at en ejerskifteforsikring kan tegnes. Derfor vil en elinstallationsrapport ikke være en grundig gennemgang, som sikrer dig, som køber, imod fejl, mærkelige ukurante løsninger, potentielle brandfælder og generelle mangler og ulovligheder. Derfor tilbyder vi hos L.V. Olsen en el-service, som består af et el-gennemtjek af hele huset, så du slipper for ubehagelige overraskelser ved indflytningen eller i fremtiden. 

Finder vi fejl og anmærkninger på huset, får du et estimat på prisen for udbedrelserne. Så kan du som køber forhandle med sælger om, hvem der skal betale udbedringen, eller om det skal gøres gennem for eksempel ejerskifteforsikringen. Med denne el-service kan du trygt købe eller sælge dit hus, velvidende om, at de elektriske installationer er blevet gennemgået af en professionel el-installatør, samt at eventuelle problemer bliver identificeret og håndteret korrekt. 

Pris for en el-service aftale

En el-service aftale fra L.V. Olsen sikrer dig problemfrie fremtidige oplevelser med elinstallationerne. Prisen for gennemtjekket ligger på kun 14,95 kr. pr. m2 samt eventuelle tillæg for kørsel. Vi står altid klar til at bevare dine spørgsmål, så kontakt os for at høre mere om vores el-service eller udfyld kontaktformularen, så vil vi vende tilbage inden for 24 timer.

El-service fra den virkelige verden

I følgende kundecase blev jeg ringet op af en kunde, som synes, at strømmen i hans udendørs lampeudtag opførte sig underligt i hans nye hus. Han ønskede derfor hjælp til at få ordnet lampeudtagene. Da L.V. Olsens elinstallatør kom ud for at ordne udtagne, opdagede han hurtigt, at der var skjulte samlinger i lampeudtagene, hvor det hurtigt blev påpeget over for kunden, at vi havde at gøre med en ulovlig installation. Det viste sig at disse ulovlige skjulte samlinger var lavet i hele huset, men ikke anført i elinstallationsrapporten. Derfor blev en almindelig el-opgave for L.V. Olsen til et el-gennemtjek af et helt hus, hvilket betød, at kunden kunne få gennemgået alle installationer i huset og få ordnet det, som var ulovligt installeret. Resultatet blev, at kunden fik pillet alt loft ned i hele huset, så elinstallationen kunne udbedres, hvorefter nyt loft kunne sættes op. Kundens forsikring kunne dække denne udbedring. Oplever du problemer med strømmen, eller andre udfordringer med din el derhjemme, så er du altid velkommen til at kontakte L.V. Olsen, så du kan få tryghed omkring el-installationerne ved dig.